Har du nogensinde tænk på at skrive dine erindringer?
Blot det faktum at du overhovedet læser videre kunne indicere at tanken har strejfet dig ?
En af de bedste gaver vi kan give vore børn og børnebørn er at skrive om
hvorledes tiden var da vi var børn. Tænk på hvor ofte vi hører
de små sige: "Fortæl om den gang du var barn" Det er faktisk den eneste sande måde for fremtidige generationer at få at vide hvordan livet generelt var for så længe siden. Medlemmer af din familie, især børn og børnebørn og deres børn igen ønsker at vide mere om dit liv end du tror .De vil ganske sikkert glæde sig over hvert ord og hvert minde du har ulejliget dig med at nedskrive. Skriv din autobiografi nu medens du stadig kan, og lad den blive en gave til dine efterkommere. Mange mennesker undervurderer værdien i at skrive deres livs historie. De siger
ofte:" Der er såmænd intet interessant eller særligt spændende
sket i mit liv som er værd at skrive om". Det er helt forkert.!
For
det første: tænk på det faktum at du har levet i en tidsperiode
hvor der har været flest eventyrlige, og spændende udviklinger i
historien.Og på så få år. Det er absolut ikke meningen, ej heller nødvendigt at vi skal hælde vore inderste tanker ,længsler,sorger, og andre følelsesladede ting ud over papiret. Slet ikke! Men kommende generationer vil være interesserede i hvorledes vi levede og oplevede tingene da vi selv var børn, teenagers og senere voksne, med egne hjem og familier o.s.v. Lad os fortælle dem om hvorledes vor egen verden så ud den gang og fra vor egen synsvinkel. Hvorledes
boede man? Hvordan var hjemmene indrettede? Hvad spiste man den gang ? Hvilket tøj gik man
i Hvordan var skolegang og og undervisning? Kammeratskab og
venner? Så har du lyst, så kom i gang, hellere i dag end i morgen. Selv
praktiserer jeg en måde at skrive begivenhederne ned på, som passer mig
specielt godt:
|