English version

Jeg er gift med Douglas Fullerton. Navnet Fullerton er skotsk.

Den skotske klan Fullerton har hjemsted på Øen Isle of Bute som
ligger i det sydvestlige Skotland. Klanens rødder går helt tilbage til
Mary Stewart_Queen of Scots.
Dette fandt jeg frem til via slægtsforskning, som er en af mine interesser,
omend den er noget langsommelig og kræver en god portion tålmod !

 

Klik her for at se lidt om  Scotland og Isle of Bute

Et kort "Curriculum vitae" om  familien Fullerton i øvrigt:

Douglas og jeg er i dag i 70`erne, og er begge både sunde og raske.
Som fortalt ovenfor, var Douglas´s Far, John Daniel Fullerton fra Scotland. Men han og hans familie udvandrede til Australien, hvor han blev uddannet som præst, men han virkede ikke ret længe som sådan, idet han følte sig "kaldet" til at drage ud og missionere. Han tog første del af lægeeksamen, og rejste snart derefter til Kina for at missionere derude. I Kina mødte han en kvindelig missionær Martha Rønager som var dansk. De blev gift, og slog sig ned i Syd-Yunnan, hvor de sammen byggede en missionsstation, en skole og en lille kirke for det kinesiske folk som boede i området. (Vi har for nylig fået oplyst, at missionsstationen. som er bygget for ca. 80 år siden vist stadig
eksisterer.).


Endvidere byggede de deres hjem på en bjergtop i nærheden af byen Jiangcheng.  De fik tre sønner og adopterede en lille kinesisk pige, som var blevet forældreløs. Sønnerne, hjalp  Fullerton selv til verden, og drengene fik henholdsvis navnene Kenneth, Douglas(min mand) og Bertrand. Den lille pige fik navnet Rose.  

De blev i Kina i ca. 30 år, dog med 1 års ophold i Danmark hvert tiende år, (for at akklimatisere sig).
Klik her for billeder fra Kina. 

Douglas´s far, hjalp en overgang  Kongen af Laos, idet  Fullerton af omrejsende handelsmænd havde fået nys om at en oprørshær var på vej mod Laos.
Fullerton rejse straks til Laos og informerede regeringen om det nært forestående, og tilbød sin hjælp med at mægle og tolke fra kinesisk til fransk og omvendt når det var nødvendigt.   
Kong Sisavang Vong af Laos lå på det tidspunkt i forhandlinger med Kina, og Fransk Indokina
(i dag Vietnam), og blev glad for Fullertons oplysninger, som gjorde at man i Laos nu forberedte sig  på de fremmedes indtrængen, og stod rustede til at slå oprørersstyrkerne tilbage

 Klik her for billeder af rejsen til Luang Prabang


Da denne store opgave var endt, lod  Kongen af Laos,  Fullerton slå til Ridder af den kongelige orden  "En million Elefanter og den hvide Parasol"  Dette skete i regeringsbyen Luang Prabang. 
  

Ordenen er meget smuk, og det medfølgende certifikat, er skrevet på laotisk og fransk.
Begge dele er i dag i vor søn John Fullerton´s eje, skænket til ham som arv, og er et kært minde 
om en dygtig og opofrende mand, og en god Farfar.---

  Billeder af orden og certifikat   

Douglas er som ovenfor nævnt født og opvokset i Kina,  indtil han som 14 årig blev sendt til Danmark for at gå i skole. Han tog studentereksamen fra Lyngby Statsskole, og studerede derefter til civilingeniør på Polyteknisk Læreanstalt. Efter endt eksamen  læste han til arkitekt.
Jeg traf Douglas i 1948, og i 1950 blev vi gift.  Snart derefter dannede vi sammen vort entreprenørfirma, hvor Douglas mest beskæftigede sig med at bygge store  autohuse, både herhjemme og i Sverige. Han byggede dog også en mængde private villaer og enfamiliehuse, deriblandt Berlinske Tidende`s "Mit lille hus"samt "Rundskue-huset" som begge blev udloddede 
af avisen.

Selv er jeg født i Danmark.  Jeg mistede begge mine forældre da jeg var spæd, hvorfor min dejlige Bedstemor tog sig kærligt af mig. Hos hende voksede jeg op, og hun lærte mig, at selv om det er svært for et barn at miste sine forældre, må man prøve at  se det faktum i øjnene, at man ikke har forældre,men alligevel  kan komme videre i livet og få det bedst mulige ud af det  man har, og ikke fokusere på det man ikke har. Hun gav mig selvtillid, og lærte mig at vise det, ved at prøve at hjælpe andre som havde det sværere end  jeg. Kort sagt, hun belærte mig  om de mest værdifulde ting i livet. Efter min mening i dag, det bedste i livet for et barn at lære
Hun lærte mig også ved hele sin væremåde, at eksemplets magt,  ikke blot er en af måderne at opdrage et barn på, men den eneste.  
Tak Bedstemor. Jeg savner dig. !  


Hendes niece, altså min tante, glemmer jeg heller ikke så let, et forunderligt opofrende menneske, hvis interessante historie som sygeplejerske i Grønland jeg beskriver herunder.

Historien om  Signe Vest  i Grønland


Da jeg var færdig med skolen, blev jeg udlært som barneplejerske. Efter endt eksamen tog jeg en tillægseksamen i pleje og pasning  af syge småbørn ( det var nemlig muligt dengang ) på Sundby Hospital på Amager. Derefter blev jeg leder af  småbørnsafdelingen på Børnegården i Sundby, hvor jeg virkede i 5 år. En dejlig tid, da jeg elsker
børn.

Efter giftermålet med Douglas, tog jeg en uddannelse som indretningkonsulent hvorefter jeg arbejdede i vort firma, med indretning af kantiner, alrum, køkkener, mandskabsrum, samt kontormiljøer. Jeg har dog også indrettet en hel del private hjem, hvilket jeg fandt var mest spændende.

Vi har en, i alle måder, både god og pragtfuld sønJohn, som er uddannet pilot. Han har fløjet som luftkaptajn i Sterling  Airways, men efter at hans børn kom til verden, stoppede han som pilot  og har i dag en stilling som coordinator i firmaet ABB. Da han er en kapasitet inden for sit felt, (den store "datajungle") har han været mig en uvurderlig støtte og lærer  under opbygningen af min hjemmeside, uden hans hjælp havde jeg slet ikke turdet binde an med dette projekt ! ( tak John :o).
John har to dejlige børn. Philip på 20 år, og Schannie på 25 år. Schannie har en dejlig lille pige, Malou på 4 år.                                 
Tryk her for familiebilleder

For nogle år siden afhændede vi vort entreprenørfirma, og kan nu nyde"den tredje alder"
som man siger. 
Vi har en hel del interesser vi dyrker, og familie og venner skal jo også passes, så der er skam nok at se til stadigvæk.
Vi interesserer os begge, blandt meget andet, for computerarbejde, og bruger begge to vore computere dagligt.
Og nu faldt det mig  ind at lave min egen hjemmeside, og her er så resultatet ! 

                                                               Tilbage til toppen